(Forhåbentlig) Guf til øregangene..

Jeg har altid været en sucker for moderne teknologi pakket ind i et retro look - og var da helt solgt da jeg faldt over disse..  Det er Skullcandy og Roc Nation der har indgået et samarbejde og dette er udfaldet.

Tidligere har jeg ikke været videre begejstret for skullcandy; lyden har simpelthen bare ikke været på et nivieau der var til at råbe hurra for, men jeg krydser fingre for, at samarbejdet med Roc Nation har gjort, at lyden er blevet markant forbedret.

Jeg krydser mine fingre og håber på det bedste.

De spåes til at være i butikkerne engang i Juni, men prisen er endnu ikke blevet offentliggjort. Hvis lyden viser sig at være tip-top, vil den brune version være at finde på mit hoved en gang i juni..

(Link til anskaffelse kommer asap)

The Art of Justin Reed.

Jeg konstaterer, at Justin Reed er en kunstner der ikke er anerkendt nok..
Justin Reed bevæger sig mest indenfor pop og filmkulturen som han selv skriver på sin egen Blogspot side: klik her

Han laver nogle rigtig fede malerier af de største filmklassikere og andre sjove miks.. Nogle af dem der findes i hans portfolie er: Pulp Fiction Dirty Harry, Kill Bill, A Clockwork Orange, Resevoir Dogs, etc. Du kan tjekke hele hans portfolie ud på hans hjemmeside: www.justinreedart.com
 

De fleste af hans malerier, kan du erhverve dig inden på www.allposters.com til en meget overkommelig pris - for mellem 50 og 80 kroner kan du løbe afsted med en 91x61 poster.

Jeg synes ikke, at plakater kun hører hjemme på din 10-årige lillebrors x-men fyldte værelse, det kan være fed kunst med en ramme omkring.
Selv er jeg helt vild med hans Actionheroes billede, og håber på, at få fingrene i det en dag:

Teenage romance i tusmørket.

Har for nyligt solgt min sjæl, og indvilget til at se Twilight - både I og II! Jeg har ellers altid været af den overbevisning, at jeg ikke ville røre det modefænomen med en ildtang, fordi jeg associerede det med skrigende teenage tøser der fald i svime over Robert Pattinson. (hvilket jo ikke er en løgn!)

Filmen har et fjollet koncept - men den er gennemført! Man følger teenageren Bella som flytter fra det solrige Arizona til det dunkle, regnfyldte Washington. Her møder hun den flotte, men dog melankolsk udseende, Edward Cullen. Men der går dog ikke længe, før man ved hvad der foregår. Familien Cullen ligner en bunke fordrukne rockstjerner med den samme sindsforvirrede frisør og lidt for meget hvid spray-tan, og forunderligt nok, er der ingen, før tilflytteren Bella, der lægger mærke til deres mærlige udseende og kæder sammen at de er en flok vampyrer!

Det er, grundlæggende, en historie om en teenagepige der flytter til kedelige Forks, og forelsker sig i den flotte dreng - som tilfældigvis er vampyr. Den rammer lige det tema, som er så populært; den forbudte og svære kærlighed. Og der bliver da heller ikke sparet på klicheerne: konflikten med at der kommer en rival og hun bliver i tvivl, the prom, etc.

Instruktøren Catherine Hardwicke ha gjort et godt forsøg på, at pifte liv i den gamle problemstilling om kærlighed mellem dødelige og vampyrer, fordi det er ikke noget nyt - som set i Bram Stokers Dracula (1992); hvor den greven forelsker dig i mennesket Mina Murray.

Når man trækker grundlinjerne op for filmen kan man ikke komme uden om, at det bare er, endnu en film i rækken, om en teenageromance der er bound to go wrong, but wait(!); happy ending, med et tvist af vampyressens - med en masse chancer for uuuh's and aaaaaw's når deres romance udfolder sig på det store lærred og the bad guys optræder.

Filmen er standard, hverken god eller dårlig, men mit problem med den er, at den ikke udskiller sig fra de andre film i den genre - den er ikke noget specielt. Den har jo helt sikkert gjort lykken hos målgrupen og det er jo dens primære formål - ved ikke hvor mange status updates, jeg har set,  på facebook hvor Edward Cullen's navn er nævnt. I bund og grund er han jo også grunden til filmens succes; du hører sjældent ordet Twilight uden at Edward Cullen's navn lige sniger sig ind med en note om hvor lækker(!) han er.  Filmen kan klart anbefales; hvis du er til den genre. Men jeg kan sætte mig ned og sige: jeg er ikke i den målgruppe. Og en gang var rigelig for mig.

Villy Vilddyr - og landet med de vilde krabater.

Denne fantastiske og tårefremkaldende film havde dansk premiere d. 8 april 2010. Intruktøren der står bag denne er Sike Jonze, der tidligere har lavet film som Being John Malkovich, Yeah Right!, og Orkidé-tyven. Og med denne film viser han atter engang, at han ikke helt har mistet taget.

Det er en film om en drengs frustrationer over sin mor, og hvorfor hun skal bestemme, fordi han er et vildt dyr og kan absolut selv bestemme - så han tager til landet hvor de vilde krabater bor. Der bliver ingen spoilers. Filmen følger børnebogen godt, og man får den meget moralske slutning på det hele, hvilket, i dette tilfælde, absolut ikke er en dårlig ting.

Man kan diskutere om den danske oversættelse af den amerikanske titel er helt i top, men det spørgsmål skal så refereres helt tilbage til dengang der kom en dansk udgave af den amerikanske børnebog Where the Wild Things Are. Fordi det er netop den børnebog filmen er bygget på. Jeg var en, af de få, der som lille har fået denne bog læst op af mine forældre, så jeg sad og gned mig i mine hænder, da jeg erfarede, at Spike Jonze ville filmatisere den - men glæden forsvandt hurtigt..

Det viser sig nemlig, at filmen ikke vil gå i særlig mange biografer landet over, faktisk kun i en: Grand Teatret i Kbh. Jeg var skuffet, skuffet over, at filmen ikke engang bare skulle vises i landets største byer, og da jeg er bosat i Odense ville det pludselig blive en dyr biografbillet.. Men heldigvis er der metoder til at se filmen alligevel..

En af de faktorer i filmen der fik den til at blive en af dem der får lov til at stå på yndlings-films-hylden er helt klart soundtracket! Det er Karen O fra Yeah Yeah Yeahs der står bag det enestående soundtrack, som kun kan anbefales.

Spike Jonze fortjener også en thumbs up for de visuelle effekter, er er blevet brugt i stor grad, men ikke misbrugt. Maurice Sendaks (red. forfatteren af børnebogen) vilde krabater kommer til live på det hvide lærred over alt forventning!!

Men der er dog også negative sider ved filmen, den er lidt langtrukken. Tiden ved de vilde krabater burde klart have været skåret ned, efter 20 minutter mister man interessen. Godt nok er de kærlige og visuelt flotte, de vilde krabater, men der sker bare for lidt og det får desværre filmen til at virke for lang, selvom den kun varer 101 min.

Men sammenlagt er Villy vilddyr - og landet med de vilde krabater en klar vinder. Det er ikke en film du kommer til at fortryde at investere lidt penge i, når den engang udkommer på DVD, medmindre du selvfølgelig er en af de heldige der lever i store, fede København!

Den bliver ihvertfald at finde hjemme på min hylde fra d. 10 august 2010!

Kaster håndklædet i ringen..

Længe har jeg modsagt mig retten til at have min egen blog og min ret til at få afløb for mine frustrationer og glæder, men må nu sande at jeg er et svagt menneske! Jeg vil da ikke gå glip af min chance for at være med til at skabe web 2.0!!

En blog bliver smidt ud på det verdensomspændende net, held og lykke med at fange den. 

(Endnu) En blog er født..